Rikke Ravn Sørensen, 06-10-16

Jeg er optaget af rum frem for tid. Tiden går upåagtet vores gøren og laden. Tiden er i os, som vandet i kroppen og den bevæger sig og alt andet uden vores samtykke. Det er nemlig ikke os der skal sørge for at tiden går, det skal tiden nok selv sørge for. Tiden går gennem rummet, tiden er i rummet. Så spørgsmålet er: hvad sker der i de rum hvor tiden går og mennesket består.
Mellemværendet mellem kroppen, sproget og omgivelserne synes at være det afgørende i den kaoskomposition vi kalder liv. Mit skulpturelle alfabet består, som udgangspunkt, af de elementer vi møblerer vores udendørs og indendørs rum med, vores omgivelser, og handler om vores bevægelser gennem disse rum.