Yvette Brackman, 24-11-14

Yvette Brackman er uddannet billedkunstner fra The Art Institute of Chicago og University of Illinois i Chicago, hvorfra hun også har en Master grad i kunsthistorie. Hun arbejder med performance, tekstil og skulptur, ofte omkring sociale relationer, køn, historie og politik og med referencer til Sovjet Unionen, hvorfra hendes familie immigrerede i 1959. Yvette har udstillet i ind- og udland og var i perioden 2000-7 ansat som professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis afdeling for Mur og Rum.

Foredraget tager udgangspunkt i den udstilling, som Yvette Brackmann arbejder på i øjeblikket. Udstillingen på overgaden  bliver en udvidet installation som inkluderer performance, skulpturel scenografi, kollager og dragter. Værkerne bliver til i dialog med Brackmans øvrige familiemedlemmer og tager udgangspunkt i familiens historie som russiske og polske jøder på flugt fra Sovietunionen i 1959. Brackman undersøger hvordan minder og traumer går i arv fra generation til generation og hvordan de påvirker familien i dag.Der åbnes således op for generelle problemstillinger vedrørende politiske og sociale strukturer, fordrivelse, migration, eksil og oprindelse, men værkerne skal også sætte gang i den enkeltes tanker og følelser vedrørende egen familie og herkomst.