Undervisere

Åsa Nyman, industriel designer, uddannet ved Danmarks Designskole og the Design Academy i Holland.

"Jeg er dybt og levende interesseret i hvordan vi lever, bor og arbejder i det daglige liv. Og i de former, funktioner og æstetiske udtryk som det rummer. Jeg formgiver alt fra møbler til mønstre, fra det store til det små. Jeg arbejder blandt andet som designer i Interstil’s designteam og laver Do-it-yourself produkter for Panduro.

Jeg er svensk, opvokset i Göteborg, og har boet i Danmark de sidste 13 år. Jeg har stået for produktdesign-kurset på Den skandinaviske Designhøjskole ved Randers i tre år."

Mogens Ulderup, arkitekt maa, uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole. Arbejder som freelance arkitekt og fotograf, underviser også på Sønderjyllands Kunstskole og Holbæk Kunsthøjskole.

"For mig er arkitekturen det felt hvor lys, stof og sted formes til en overbevisende symbiose, hvor summen er større end de enkelte dele. Arkitektur er et nonverbalt sprog - vi kan alle mærke på vores krop om et rum er rart eller får os til at føle os fx små. 

Urbane sammenhænge er orden og grænser, som opløses og brydes i byens net i stadig forandring, og som kan aflæses når vi vil gribe ind og skabe nye rammer og byrum mellem gadens slugter. 

Det fantastiske ved arkitekturen er at den kan spænde fra den personlige vision i en rumligt tænkende hjerne til indretninger der gavner almenvellet."