Hvem er VERA for?

- for dem der interesserer sig for kunst og design!

Uddannelse inden for kunst, fotografi, arkitektur eller design er drømmen og målet for de fleste der går på VERA. Der er også altid flere der kommer ind på kunstakademier, fotoskoler, arkitektskoler og designskoler i Danmark og i udlandet (se nedenfor!).

Andre beslutter sig for at gå videre med en anden uddannelse. Men vi ved at de fleste får gavn af det de har lært og arbejdet med på Vera, selvom de nu uddanner sig på universiter, seminarier, hf osv.

Skolen er både rettet mod den engagerede begynder og mod dem som er mere øvede og erfarne. Først og fremmest skal du have lyst til at arbejde seriøst med det som linjen handler om - og være indstillet på at møde stabilt til undervisningen. Og så skal du have lyst til at engagere dig i det diskussions- og arbejdsfællesskab som en linje udgør. 

Langt de fleste på Vera er i begyndelsen af 20'erne, men der er også nogle som er ældre. For at gå på skolen, skal du være fyldt 18 år.