ÅBNING - Kulturnat med PVC's gruppeudstilling

Post VERA Collective [PVC] holdt deres første fernisering.

I denne udstilling har udforskede kunstnerne materialer og medier som plastik, beton, tekstil, foto, maleri, video og lyd. På projektrum VERAs forholdsvis få kvadratmeter, kunne man bl.a. stifte bekendtskab med en ensom, men festlig cowboy, en dukke i menneskestørrelse klædt i samme tøj som kunsteren, en tidskapsel, en assemblage med lys, spejle og effekter, et videoværk med musik...

Også en intens performance af og med Lisen Larsen, kunne man opleve på ferniseringsaftenen.

Der var værker af:
Andrea Vibe Kilde, Anný Djurhuus Øssursdóttir, Clara Mosconi, Frederikke Krebs Bahn, Frida Vikström, Laurette Tribert, Lisen Larsen, Sara Lindberg Hansen, Sara Skou Olsen og Sidsel Lehn Mehlsen.
_________________________…_________________________

BAGGRUND
PVC har til formål at skabe et netværk blandt unge kunstnere i norden og Europa. Idéen til PVC er udsprunget af tidligere elever fra VERA Skole for kunst & design, der holder til få hundrede meter fra projektrummet. PVCs medlemmer, såvel som andre kunstnere, benytter rummet en uge ad gangen til større eller mindre projekter.
PVC arrangerer herudover workshops, arttalks, festivaler og temaaftener hvor der fx fokuseres på performance. PVC forsøger at få kollektivet til at fungere som en sammenslutning, såvel som udstillingsrum for alle kunstnere der har interesse i at udstille eller benytte projektrummet til store eller små projekter.
 

Alle udstillinger