Anden kommune / jobcenter

Hvis du er selvforsørgende - og bor i en anden kommune end København
Hvis du bor i Frederiksberg Kommune - og er selvforsørgende - kan vi søge om tilskud for dig, så din pris bliver den samme som københavnerprisen. Du skal haft særlige problemer med uddannelse for at få tilskuddet. Ring og hør nærmere om proceduren og kommunens kriterier for at bevilge støtten.

Hvis du bor i andre kommuner, findes der ikke nogen mulighed for at få tilskud. Men du har muligheden for selv at betale en (desværre høj) kostpris for kurset - prisen er 40.000 kr.

Hvis du ikke er selvforsørgende
Hvis du skal i aktivering gennem et jobcenter, er et kursus på Vera er en mulighed. Det gælder først og fremmest i København, men det sker også at jobcentret på Frederiksberg eller andre kommuner vil bevilge et kursus.

Inden kursusstart vil vi gerne have en samtale med dig, så vi kan være sikre på at kurset er noget for dig. Vi skal også have en bekræftelse fra sagsbehandleren på at jobcentret vil betale, og at du må følge kurset. Der er ikke mange som får lov, men det er heller ikke helt umuligt...

Enkelte sagsbehandlere på jobcentrene kender skolen i forvejen, og du kan altid få sagsbehandleren til at kontakte os for information om skolen. Vi kan sagtens argumentere for at kurset giver gode muligheder for at komme videre i uddannelse.

Vi sender oplysninger om pris og betaling direkte til jobcentret. (Prisen er ikke den samme som den pris du kan se under 'Betaling/priser')