Gå til hovedindhold
 

Om skolen

|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

VERA skole for Kunst & Design søger studentermedhjælper til SOME og kommunikation

Hos VERA får du muligheden for at opbygge værdifuld erfaring inden for kommunikation, samtidig med at du får ansvar og frihed til at præge dine arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig udvikling og personlig læring – og hvor dine idéer og input bliver værdsat.

Vi søger en studerende der kan producere indhold til vores forskellige platforme, og sørge for at VERAs profil er synlig og levende på de sociale medier.

Vi er en daghøjskole på Nørrebro med fuld fart på. Huset er fyldt med engagerede og dygtige undervisere og ca. 80 unge. De fleste har valgt at gå på VERA for at søge videre på kunstneriske og kreative uddannelser. Læs mere om os på veraskole.dk

Du er:

En dygtig og selvstændig studerende med indsigt i kunst og design. 

Du går sikkert på en kreativ videregående uddannelse indenfor visuel kommunikation. Vi foretrækker, at du er minimum et år inde i dine studier, og du skal som minimum have et år tilbage.

Du er idérig, kreativ og nyskabende, samtidig med at du kan skabe struktur og følge en plan.

Du har erfaring med at skrive tekster og producere interessant content til SoMe og website med øje for VERAs målgruppe.

Du kan arbejde selvstændigt og snakke med alle i en uformel organisation med kreative hoveder.

Du har gode skriftlige og grafiske kompetencer.

Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 7 timer. Løn efter gældende overenskomst. 

Send os din ansøgning og CV i en samlet pdf på max 3 mb, til skoleleder Richard Lehner på ril@veraskole.dk, senest mandag d. 31. august kl. 12.  Indsæt gerne links til relevante sider eller opgaver som du har været en del af.

Vi holder samtaler i starten af september og vil gerne besætte stillingen snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

På VERA går der 65-80 unge - de fleste i begyndelsen af 20'erne. Mange forbereder sig til at søge ind på kreative og kunstneriske uddannelser: kunstakademier, designuddannelser, arkitektskoler osv. Du skal være fyldt 18 år for at gå her.

Her er plads til at arbejde med kreative og kunstneriske fag i mange timer hver dag, alle ugens hverdage. 

Undervisningstiden er normalt kl. 9-15. Vi har en nøgleordning, så du kan arbejde på dit værksted uden for undervisningstiden.

Et kursus på Vera er ikke nogen formel uddannelse, men vi er seriøse med undervisningen. De fleste kreative og kunstneriske uddannelser kender skolen som et godt sted at forberede sig, og de ved at der kommer nogle gode studerende fra Vera - de har efterhånden ret mange tidligere Vera-elever gående!

Vera skole for kunst & design

Vi har 900 kvadratmeter lyse lokaler i Struenseegade på Nørrebro, tæt på bus og metro. Og vi har vores eget udstillingssted/galleri, Projektrum VERA, på Åboulevarden 9C.

Vera er godkendt som daghøjskole af Københavns Kommune. Kultur- & Fritidsforvaltningen giver skolen støtte pr. deltager (fra København). Det betyder at deltagergebyret kan holdes på et overkommeligt beløb.

Navnet 'VERA' stammer fra skolens start på Halmtorvet i samme græsrodshus som VEsterbro RAdio – i 1985, så vi har eksisteret som skole i over 41 år.