Alle linjer kommer på 4 - 5 dages studietur til en europæisk storby, hvor vi besøger udstillinger, design- og kunstskoler, interessante kvarterer osv. Studieturen er en del af kurset og inkluderet i kursusgebyret.
Arkitektur & Design
Forårsturen går til en europæisk storby, hvor vi ser på Arkitektur og Design. Her vælger vi ofte et rejsemål vi kan nå med bus og tog, fx. Oslo, Stockholm, Berlin eller Leipzig. På efterårsholdet har vi udvidet formatet til at omfatte en lidt længere rejse til Portugal, hvor vi arbejder i et workshop-format nogle af dagene. Vi arbejder sammen med nogle mennesker, som opbygger et community med træplantning, tinyhouses, og hvor vi kan bruge forskellige værksteder. I 2025 byggede vi et udendørskøkken og designede en have.
Fotografi
Vi rejser til en europæisk storby, hvor vi dels ser på kunst og dels arbejder med et fotoprojekt. Turen i foråret 2022 gik til Venedig Biennalen. Tidligere har fotoholdene været i Lissabon, Helsinki, Wien, Budapest, Amsterdam, Istanbul og Venedig.
Beklædningsdesign
Som regel går turen til Paris hvor vi fx besøger Yves Saint Laurent's Studio, kigger på samtidskunst, studerer dragthistorie på Musee Galliera, og går i modebutikker og ser det sidste nye.
Billedkunst A og B
Vi tager til storbyer i Europa, hvor der er mulighed for at se samtidskunst. Det kan fx være til kunstfestivaler og biennaler som i Venedig, Kassel, Istanbul, Glasgow eller Liverpool. De sæsoner, hvor der ikke er en aktuel biennale, tager vi til byer med et aktivt kunstmiljø og gode udstillinger. Det kan fx være Madrid, London, Wien eller Berlin.